Fields of Gold

Baggrund

En af de største udfordringer i vores tid er stress, og i de seneste år, er der kommet et stort fokus på mental sundhed, særligt i den unge generation. Fx følelsen af tomhed, stress, angst, depression, manglende robusthed og en følelse af meningsløshed. Men hvad kan vi gøre ved det? Hvordan bliver det meningsfuldt at uddanne sig - udover for normernes og forventningernes skyld, og er der viden om hvordan de fysiske rammer spiller ind i dette?

Før COVID-19 så vi et stigende problem med stressramte, specielt blandt de unge på uddannelsesinstitutionerne over hele landet. Man skulle tro at temposkiftet, der kom med pandemien, ville afhjælpe mange af årsagerne til at folk blev stressede. Den Nationale Sundhedsprofil 2021 har dog vist, at danskernes mentale helbred har været nedadgående i de seneste 10 år, og at nedlukningen af vores samfund blot resulterede i nye former for stress. Fx oplever 52% af lærerstuderende på KP stress. Stress udfordrer både vores evne til at arbejde, være fokuserede, nærværende, fungere godt i og skabe relationer, vores resiliens overfor store udfordringer og katastrofer samt ikke mindst vores velvære. Med dette udstillingsprojekt bruger vi kunstens udviklingspotentiale til at udvikle metoder og værktøjer, for at få øget velvære, større meningsfuldhed og følelsen af forbundethed med vores omverden.

AIN-metoden
Mange unge studerende føler sig stressede, og har derfor mindre ro i hovedet og kroppen til mentalt restituerende aktiviteter som for eksempel at sove, lave meditationer, pauser og basale behov som mad, hvile og selvomsorg. Og jo mere stressede vi bliver, jo sværere bliver det også at arbejde med stressen, dvs. at restituere.

Vi har derfor udviklet på hvordan restitution kan indtænkes i vores aktiviteter. Det kalder vi Aktivitets Integreret Nærværs-metoden (AIN-metoden). Med denne metode erstatter eller supplerer vi den balancerende indsats med en forebyggende indsats, hvor måden vi arbejder på gentænkes.

Med udgangspunkt i AIN-metoden udviklede vi et særligt mødekoncept i forbindelse med Mødet på Kunsten, som var første fase af projektet. AIN-metoden er et gennemgående element i arbejdet med stress og præstationspres, og mødekonceptet er også en integreret del af workshopsene i Sowing the Seeds og Love.

Udstillingen
Kenneth Balfelt Team (KBT) har gennem de seneste årtier udviklet kunstneriske metoder og teorier til at løse konkrete samfundsmæssige udfordringer igennem bl.a. nytænkte brugerinvolveringsprocesser. Siden 2017 har Kenneth Balfelt Team // Johan August arbejdet med research og udvikling af konkrete tiltag, der kan forebygge stress i samfundet og hos den enkelte.

Første etape var en udstilling på Kunsten i Aalborg, hvor vi udviklede et mødekunstværk, med både et nytænkt møderum, med naturen som deltager, og en mødeguide, som indtænker restitution i aktiviteter og øger meningsfuldheden og kreativiteten. Se www.kennethbalfelt.org/mødepåkunsten. Mødekonceptet er en integreret del af alle workshopsene i Sowing the Seeds of Love.

Sowing the Seeds of Love består af to 25 m2 store “dråber” og et uderum, som er placeret i gården foran Kunsthal Charlottenborg. Her vil være workshops og interviews med de besøgende og inviterede, som på den måde bliver en del af udviklingen af værket ved at dele erfaringer og gå i dialog med kunsterne.

Kunsthal Charlottenborg
Kunsthal Charlottenborg er et af Nordeuropas største udstillingsrum for samtidskunst. Hvert år præsenter Kunsthal Charlottenborg kompromisløs og dagsordensættende kunst af både danske og udenlandske kunstnere.

press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom

Sowing the Seeds of Love

Af Kenneth Balfelt Team // Johan August
Soloudstilling på Kunsthal Charlottenborg
4. maj - 7. august 2022
Forebyggelse af stress, præstationspres, udstilling, metodeudvikling

2022

I kunstudviklingsprojektet Sowing the Seeds of Love nytænker vi indsatser til at håndtere præstationspres og stress blandt unge studerende.

I den ene del af udstillingen, er vi i de første otte uger tilstede i udstillingen og arbejder for “åbent tæppe” sammen med museumsgæster og andre inviterede med konkrete bud på hvordan uddannelsesinstitutioner og studerende kan håndtere præstationspres. På den måde vises kunstnernes proces frem, som ellers normalt ikke er synlige for et kunstpublikum.

Processen er inddelt i fire faser. I den første fase indsamler vi viden og erfaring gennem workshops og interviews med museumsgæster og fagpersoner, som gør os klogere på stress og præstationspres. I de efterfølgende faser designer og udvikler vi de sociale og fysiske programmer som tager udgangspunkt i resultaterne af fase 1. Resultatet bliver afslutningsvis præsenteret for vores samarbejdspartner Københavns Professionshøjskole (KP) og deres læreruddannelse og ved et offentligt afslutningsevent for museets besøgende.

I den anden del af udstillingen kan besøgende gå på opdagelse i en retrospektiv udstilling om de metoder, som er udviklet i en række tidligere projekter. Her vil indsigter og erfaringerne fra projekterne blive præsenteret både i film, fotos, tekst og bog-form. Indføringen i metoderne kan også klæde deltagerne på til at deltage i udviklingsprocessen om præstationspres.

Udstillingen skal derfor ikke ses som et færdigt værk, men som et skridt på vejen i en kunstnerisk udviklingsproces, som skal udvikle indsatser og metoder til at håndtere præstationspres både i samfundet og hos individet.