Jernbanebyen

Parallelopdrag om byudvikling i Jernbanebyen.
Kenneth A. Balfelt på team med Tegnestuen Vandkunsten, Holscher Nordberg, Marianne Levinsen Landskab, Norconsult, Bactocon, Niels Bjørn, Birk Jørgensen & Søberg IVS, Søren Hemmingshøj

2021

I november 2020 udstedte Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S en konkurrence for et parallelopdrag om byudvikling i Jernbanebyen. Grandville (CFBO) var konkurrencesekretariat.
Jernbanebyen er beliggende i København mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen. Området byder med sin fortid som knudepunkt for al togtrafik på karakter og synlige spor fra fortiden i form af værksteder, vandtårne og togspor. De to grundejere, Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S, vil over de kommende år udvikle det 365.000 m2 område til en ny bydel. I denne udvikling arbejder grundejerne med følgende 5 grundprincipper:
1. Vi vil bygge videre på Jernbanebyens særlige kultur, kant og kreative kræfter
2. Vi vil skabe en grøn og urban bydel midt i København
3. Vi vil udvikle Jernbanebyen i balance mellem byliv og aktive fællesskaber og det rolige hverdagsliv
4. Vi vil udvikle en bydel baseret på klimavenlige og bæredygtige principper
5. Vi vil udvikle Jernbanebyen sammen med københavnerne og sammen med ildsjæle og investorer med langt perspektiv

I vores forslag til Jernbanebyen har vi følgende seks strategisk spor
1) Skab en oase med fokus på de bløde trafikanter
2) Skab ’grønne kanaler ’
3) Skab nye forbindelser
4) Brug alt
5) Skab stor diversitet
6) Tiden som vigtig parameter

Hvor de første to spor har følgende vision:
Jernbanebyen tilbyder en enestående mulighed for at introducere en delvis bilfri by. En by hvor det ikke er bilerne der dominerer gadebilledet og en by hvor det er trygt og sikkert at færdes, hvor støj og os er minimalt og hvor det grønne er det dominerende karaktertræk i byrummene. Vi har mulighed for at redefinere brugen af vores offentlige rum og reelt skabe attraktive boligmiljøer der henvender sig til en ny type bevægelsesrum – en slags grønne transport- og opholdskorridorer bliver rammen om de nære fællesskaber – vi kalder dem ’ grønne kanaler’. Og vi får mulighed for at frigøre areal til såvel bebyggelse som til rum for fællesskaber.
ambitionen om en delvis bilfri bydel kalder på nytænkning af byens bevægelsesrum. Vi peger på at definere alle byens vejrum som ’grønne kanaler’. Vi starter med at plante træer i vejrummene som en del af den grønne byggemodning. Alle bevægelsesrum prioriterer de bløde trafikanter og udformes med shared space principper. Bilkørsel tillades men nedprioriteres. De grønne kanalrum skal favne både det urbane og det rekreative og forbinde hele Jernbanebyen internt. De ’grønne kanaler’ er infrastrukturen der, udover at fremme biodiversitet i bydelen, skal kobles til de vigtige forbindelser til byens omkringliggende kvarterer – ikke mindst Vesterbro og Carlsberg og Enghave Brygge, med dens attraktive vandrum og relation til det store havnerum.

Fields of Gold

Billedetekst

press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom