Konkurrenceforslag om Marie Kirkeplads
”- Vigtigst af alt synliggør kyndelmisse lyset som et symbol, der er tilgængeligt for alle midt i den mørke vinter, hvor vi længes efter lys og forår. Det er en grundlæggende symbolik med bred appel, for vi lever alle i spændingsfeltet mellem lys og mørke og kan indimellem være i tvivl om, hvad der er stærkest – lyset eller mørket? Her kommer evangeliet med et budskab, som vi mennesker ikke kan sige os selv, nemlig at lyset er stærkere end mørket, siger Lars Nymark Heilesen.” (fra kristendom.dk)
Kirken og Lyset
Kirken og det religiøse er tæt knyttet til lyset i kristendommen. Både med en stærkt symbolsk betydning såvel som i fysisk forstand. Glasmosaikker er en traditionel form for udsmykning i mange kirker udformet som kristlige fortællinger, ligsom man kan betragte lysindfaldet i kirkerummet som et himmelsk/religiøst lys. Samtidigt har årets skiften og dagslysets intensitet stor betydning for befolkninger, særligt på nordligt liggende breddegradder. Kirkelige højtider og mærkedage relaterer sig hertil, både i den kristne og den hedenske tro.
Lyset på pladsen Maria Kirkeplads tydeliggør idag et særligt forhold til lys og skygge, på mange planer. Selve kirkepladsen er sydvendt hvilket betyder at den er solbeskinnet en stor del af tiden, men også at der opstår markante lys/skygge forhold på pladsen, alt efter tidspunktet på året. Sådan er pladsen delt af en skarp diagonal skygge kl. ca. 15 i maj måned. En tidlig vinterdag er kirkens facade horisontalt delt igenem rundvinduet af slagskyggen fra den mod- stående karrébebyggelse. Hjørnet mellem kirketårn og kirkedør ligger mere eller mindre altid i skygge. Området langs hegnet mod Sagakarréen er det sted der er mest sol og længst tid på pladsen; fra middagstid til en sen sommeraften.
Lys/skygge forhold
Kirkens Foyer – Kirken og Pladsen
Kirken er opført i 1909 for indsamlede midler og tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen, der også har tegnet bebyggelsen på den anden side af Maria Kirkeplads. Facaden mod gaden er karakteristisk ved sin røde teglsteensfacade, det store rundvindue og den dybtliggende spidsbuede portal på en høj sokkel af granitkvadre.
Pladsen er idag en grå asfalteret plads, udifferencieret og misvedligeholdt. Den er kompleks ikke alene i forhold til dens brugergrupper, men dens fysiske fremtræden, dens hældninger og kotering, gør at den peger i mange retninger.
Maria Tjenesten har igennem Kirkens Korshær haft til huse i kirken siden 1970’erne. Kirken har igen- nem sin historie haft en stor interesse og omsorg for dens bybørn – særligt de udstødte. Maria Tjenesten åbner sine arme og hjerte for alle. Den viser sin holdning igennem handling – ved at være tilstede overfor mennesker og ikke stille nogen krav til deres udvikling. Her må de være som de er.
Pladsen er idag Københavns ’udendørs fixerum’ og handelsplads for hårde stoffer. Det hører med Maria Tjenestens brugergruppe. Samtidig er der et udtrykt ønske om i højere grad at være kirke for alle på Vesterbro. Kirken og pladsen skal være mere tilgængelig for alle. På grund af Maria Kirkens særlige placering på Vesterbro og Maria Tjenestens rolle overfor stofbrugere oplever vi at det ofte er et særligt statement når andre grupper vælger at bruge kirken. Ligsom borgere på Vesterbro ofter udle
ver en stærkt solidaritets følelse overfor kvarterets udstødte. Noget der vidner om Vesterbros historiske tolerence og ønske som mangfoldig sameksistens.
Maria Kirke er en moderne Kirke der rækker ud mod sine omgivelser. Men udad til fremstår kirken visuelt meget tung og højtidlig og i et stærkt modsætningsforhold til den medmenneskelighed som den faktisk udøver. Projektet genskaber en mere åben og visuel forbindelse mellem kirken og dens kvarter.
Kirkens omsorg – Aktørene på Maria Kirkeplads
Maria Kirkes brugere og aktørerne på pladsen kan inddeles i 3 grupper:
Kulturkirke – Babysang, korsang, menighedsarbejde, menighedsrådsmøder etc
Kirkelige handlinger – Højmesse, dåb, bryllup, begravelse, korsvejsgudstjeneste, gadegudstjeneste
Maria Tjenesten – Betingelsesløst åbenhed for stofbrugere og lign.
Idag er pladsen hovedsageligt brugt af stofbrugere der bruger indgangen på kirkens østlige side. Stofbrugerene opholder sig dog på hele pladsens areal, især i nicher, på dørtrin og i hjørnerne. Dette på trods af at der idag ikke findes noget der indbyder til ophold på pladsen, så som bænke el. lign. Maria Kirken har en udsædvanlig stor skare af brugere på sin plads – noget vi ikke ser på mange andre kirkepladser i landet.
Herudover er der en del trafik til kirken af dens medarbejdere, og brugere med barnevogne. Det er de brugere vi kalder kulturbrugerne, der ankommer igennem porten ved Kirke tårnet.
Ved Kirkelige begivenheder åbnes Kirkedøren i facaden mod syd, men i de fleste af døgnets timer optræder den visuelt som lukket og ofte ubenyttet og indtaget af stofbrugerne. Som forbipasserende ser man ikke døren som noget centralt for kirken og mange opfatter det ikke som indgangen til kirken.
”In the transmission of light there is filtration, reflection, refraction. Then there is the question of what to with that. It is not only the component of light that is passing through the material, but also the component of light that is rejected by the material… We are intentionally trying to reveal the phenomenon of transmission and.. manifest the more com- plex properties of refraction and reflection.” James Carpenter
Projektet:
Vores hovedidé er at skabe en mere åben og visuel forbindelse, imellem kirken og kvarteret, der samtidig skaber værdighed for alle dens brugere. Projektet skaber en smuk og imødekommende plads der åbner kirken mod det øvrige Vesterbro, igennem en enkel og rafineret håndtering af pladsrummet ved brug lys og terræn/niveauforskelle og en klar logistisk styring af de tre brugergrupper og deres forskellige adgangsveje på pladsen til Kirken.
Med udgangspunkt i at kirken er Guds og traditionelt også lysets hus, der dog ikke altid er tilgængelig, har vi valgt at vende situationen således at kirkens lys trækkes ud i gadebilledet, og pladsen derved bliver en slags foyer til selve kirkerummet. I behandlingen af dagslyset og de særlige lys/skygge-forhold i relation til pladsens belægning lykkes det at skabe en situation der understøtter en tredeling og herved også en deling i brugen af pladsens rum.
Projektet skaber en situation, hvor trafikken på pladsen, imellem de forskellige brugere og de forskellige indgange foregår adskildt og uhindret. Samtidig får stofbrugerne nogle fysiske forhold, der gør at de får en mere værdig identitet og en mere sympatisk sameksistens af de forskellige brugere af Maria Kirkeplads kan opstå.
Dette gør vi ved at skabe en farverig og dynamisk plads, hvor stofbrugerne får et område, der er attraktivt og konkurrencedygtigt til indgangsnicherne. Samtidig udniveleres pladsens kanter og et homogent gulv opstår.
Pladsens Lys
Det demokratiske lys: ”God’s light shines on all of us”
Lyskuglen
Ideen om at spejle kirkerummets lys ledte til tanken om at genfinde de eksisterende lysekroner i en ny fortolkning udspændt over pladsen. På den måde rækker kirke helt ud i det offentlige rum, og tilbyder en på én gang poetisk, men også meget ligefrem påmindelse om de to meget forskellige verdener, der mødes på netop dette sted. Lysekronen fandt efterhånden sin form som en sfære, der om dagen kan indfange, filtrere og reflektere dagslyset, så det bliver artikuleret og accentureret som en påmindelse om den natur, som vi trods vores byliv stadig er en del af. Om aftenen eller ved særlige begivenheder skinner lys fra kirken – vinduet i facaden ud på lyskuglen, der som et krystal derefter reflekterer dette ned på pladsen – kirken viser at der er lys i mørket!
I forbindelse med kirkelige højtider samt ved særlige kirkelige handlinger anvendes lyskuglen til at skabe en særlig stemning/ et særligt lys på forpladsen. Lyseffekten kan styres og afstemmes efter handlingens karakter (det kunne f.eks være lyserødt til bryllup, blåt til dåb, hvid til begravelse etc).
Lyskuglens konstruktion består af en åben metalramme, opbygget efter et polyhedron, hvori der placeres laminerede glasstykker med forskellige reflekterende og filtrerende egenskaber. Vi forestiller os at en del af glasset vil være dicroisk, da denne belægning har et fantastisk visuelt udtryk ved at det på samme tid både kan transmittere, reflektere og bryde lys. Samspillet mellem denne avancerede ”discokugle” og det evigt skiftende dagslys vil kunne tilføje en smuk, overraskende og konstant afvekslende dimension til kirkens forplads og række ud i det nærliggende gaderum. Lyskuglen ophænges og fastgøres i to punkter i kirkens facade og, som gadebelysningen iøvrigt, i den modstående facade på Istedgade.
Pop og poesi forenes i den lidt kitsch’ede tilgang til lyset, men vi mener at det netop karakteriserer Vesterbro på en både smuk, poetisk og nyskabende måde.
Generel belysning
Udover lyskuglens lys arbejder vi med en generel belysning på selve pladsen, således at pladsens brugere kan færdes sikkert, også efter mørkets frembrud. Der anbringes således dæmpet diskret belysning ved alle trin og niveauspring, ligesom vi foreslår at der etableres nedadrettet, blændfri belysning langs hegnet på kirkens østside. På kirkens façade anbefaler vi at der indbygges eller placeres lys i de nicher og indgange, der i dag blot fremstår mørke og lukkede. Denne belysning antyder facadens relief og tyngde, samtidig med at selve hovedindgangen kommer til at fremstå tydeligere og mere markant. Der arbejdes bevidst med særlige lyskilder, som gør det vanskeligt for stofbrugerne at se deres årer, men kombinationen og placeringen af disse lyskilder anvendes samtidig bevidst som et æstetisk element.
Pladsens indretning
Vi har valgt overordnet ikke at placere inventar på pladsen, ud fra den betragtning at pladsens skal kunne modstå et stort slid. Pladsens brug er både hårdhændet og med en høj aktivitet.
Derfor er bearbejdningen af pladsen overvejende en bearbejdning af terrænet og belægningen med en stærk scenografering igennem belysning, hovedsagligt ophængt over pladsen, belægning og farver.
Belægningen er udført i en indfarvet støbt asfalt-beton med et spil af småbitte spejlreflektioner i for- skellige tæthedsgrader. Spejlreflektionerne fremhæver lysspillet fra den overhængende lyskugle og der opnås forskellige kvaliteter og former for reflektioner når lyset rammer fladen.
Pladsens specifikke udformning er fremkommet af de hældninger og retninger, der eksisterer idag, såvel som en analyse af de forskellige brugergrupper og adgangsforholdene til Kirken.
Vi vælger at trække kirkens gulv ud i kote 0 (dvs. i plan med kirkens gulv) og danner derved et for- areal på pladsen. Niveauskiftet fra alle tre indgangsdøre til fortorvet udlignes ved en lang skrående flade. Derved und- gåes det nuværende siddetrin i dørnicherne og der opstår ingen niveauforskelle på selve Kirkeplad- sen. Pladsen fremstår som et klart og enkelt platau eller gulv, hvorpå der kan foregå aktiviteter.
Der skabes en overskuelig og let adgang til både porten i tårnet, ved lette trin og Kirkedøren, enten af den indelte rampe eller ved lette trin langs tårnets syd-øst facade.
Imellem disse to modsatrettede hældninger skærer rustvognens spor sig i belægningen. Dette cirkelslags motiv gentages ved at friholde de eksisterende træer, hvoromkring der lægges grus. I arealet imellem de to forskelligerettede hældninger opstår et restareal, der rejser sig 40 cm, fra gadeplan til kote 0, som en lav skulptur. Denne skulptur er pladsens eneste skulpturelle ’møbel’ der vokser ud af belægningen.
Pladsens brugere – Pladsens logistik
Vi arbejder med en åbning og synliggørelse af kirkens handlinger mod pladsen og offentligheden for herved også at kunne skabe et større ’kundegrundlag’ blandt vesterbroerne. Kirkens rum bør komme flere af dens ’sognebørn’ tilgode ligesåvel som den skal imødekomme andre brugere såsom turister.
Kirken har allerede i dag mange handlinger der indvolverer offentligheden udover Maria Tjenesten, der dog er mindre synlige i den bredde offentlighed.
Ved at skabe mere værdige forhold for de nuværende stofbrugere og den del af kirkens aktiviteter der er knyttet til Maria Tjenesten bliver det muligt at styre deres ophold på pladsen. Efter devisen at man å tilbyde noget bedre end det de har idag, for at tiltrække og fastholde dem på andre omåder af pladsen skabes der et reelt alternativ.
Samtidigt med at der tilbydes et solbeskinnet areal foran hegnet mod Sagakarréen, begrænses deres ophold i Kirkens nicher ved at skabe en kombination af begrænset brugslys og dekorationslys.
Vi skaber to siddemuligheder, der dog ikke optræder som bænke eller plinte på pladsen, men fremstår som belægningsskift og overstiger ikke Kote 0.0.
Den ene er udformet som en halvcirkel under træet mod gaden. Pladsen er for alle og indbyder til at tage et hvil på vej videre. På grund af nærheden direkte til fortovet og at situationen er uaf- skærmet, vil brugen hér fremstå social og samtale præget. Bagved, mod det bagerste træ og op imod hegnet, vil der være en anden siddemulighed, formet af mellemrummet imellem rust- vognens kørerkant og cirkelclaget fra hegnet mod sagakarréen. Det er et område i nærhed til Maria Tjenesten indgang der er tilbagetrukket fra livet på pladsen. Enkelte halvtransparent afskærmninger afgrænser feltet. Her er man afskåret fra, men stadig en del af, pladsens liv og stadig visuel fra gaden.
Dermed opnår vi et indtryk af en smuk plads, hvor en mindre gruppe af folk kan opholde sig på pladsen og ud mod gaden og hvor der er andre der sidder mere privat omme bagved.
Fokus er fjernet fra den nuværende “uregulerede brug af dørnicher” på en grim asfaltplads til en smuk oplevelse af farver, dynamik og værdighed.
