Brandkadetter i Askerød

Man er jo sådan en far et eller andet sted (Torben Bang-Christensen, brandinspektør og én af initiativtagere på Brandkadet 2670)

Det var hårde tider for Greve Brandvæsen i år 2008. Et inferno, fristes man til at sige. 115 gange måtte brandvæsenet rykke ud til bydelen Askerød i Greve for at slukke brande i biler, containere, cykelskure og kommunale bygninger. Og som om det ikke var nok blev brandslukkerne budt velkommen med sten, trusler, tyveri og anden chikane. Når det var rigtig slemt kunne brandvæsenet kun komme ind og ud af området, hvis Politiet eskorterede dem. Noget måtte der gøres.

Den normale måde at løse sociale problemer i udsatte boligområder på er at renovere facader, smide overvågningskameraer op og så smide nogen i fængsel. Men det nytter jo ikke noget, fortæller Torben Bang-Christensen, brandinspektør hos Greve Brandvæsen og én af initiativtagerne til det efterhånden berømte initiativ Brandkadet 2670, som med støtte fra TrygFonden har bredt sig fra ét postnummer til at være et landsdækkende program. Dét, der ikke nytter, er at slå hårdt mod hårdt, mener Torben Bang-Christensen. Det vil aldrig kunne skabe den tillid til en myndighed, som er nødvendig for at brandvæsenet kan udføre sine arbejdsopgaver i udsatte boligområder.

Både skrækscenariet og forbilledet kommer fra Manchester i England, hvor brandvæsenet oplevede at blive overfaldet, lokket i fælder med kanyler og sågar blev beskudt, når de rykkede ud i fx Moss Side og lignende udsatte boligområder. Da Manchesters brandvæsen i 2009 blev inviteret til Greve for at rådgive deres danske kollegaer med at nedbringe påsatte brande og chikane var beskeden klar: I skal igang nu, inden urolighederne eskalerer og de bliver en vane.

Center for Boligsocial Udvikling kategoriserer Brandkadetter som ”et rollemodelsprojekt med et tidligt kriminalpræventivt sigte”. Det er, med andre ord, lillebrødre/lillesøstre-segmentet, som projektet henvender sig til, dem der ikke selv begår kriminalitet, men er i fare for det, fx fordi de har større søskende, der er kriminelle. Brandkadetter er altså ikke for hardcore unge eller for unge med bandetilknytning, for dér går grænsen for Brandvæsenets og projektledernes pædagogiske formåen. Formålet med Brandkadetter er at give unge indblik i og føling med et arbejdssammenhold og en kultur præget af regler, disciplin, tillid og fællesskab med henblik på at løfte deres selvværd samt sociale kompetencer.

Brandkadetaspiranterne er enten i alderen 12-14 år eller 15-17 år, er kriminalitetstruede men ikke deciderede kriminelle, nogle er skoletrætte, har lavt selvværd, nogle mangler fritidsaktiviteter og voksenkontakt. Skolerne, gadeplansmedarbejderne, klubberne og de boligsociale medarbejdere hjælper alle med at finde de børn, der har godt af forløbet. Forløbet varer typisk én uge, som afsluttes med ceremoni for familier og venner.

På overfladen er Brandkadet forløbet en miniuddannelse udi brandvæsenets grundlæggende arbejde, men i virkeligheden er forløbet en maskeret social indsats med tydelige outputs for de unge, deres familier, skolen, området, boligselskaberne og for deres hærværkskonto.

Maskeret dannelse


Vi starter med at definere værdierne for den uge, der skal begynde, fortæller Torben Bang-Christensen. Først formulerer de unge de værdier, som alle skal efterleve i løbet af ugen, efterfølgende viser projektlederen fra Brandvæsenet, hvilke værdier de arbejder efter. De værdier og regler der aftales gælder hele ugen – og for alle, unge såvel som voksne: Fx: ingen håndtegn, ingen bandeord, ingen koransnak eller religiøse regler, det er forbudt at spytte og alle rydder op efter sig selv. Frokosten skal være i orden, gerne med frugt, og sodavand er bandlyst. Og man kommer altså til tiden (dem, der har store problemer med det bliver faktisk hentet og bragt til og fra skolerne af brandvæsenets medarbejdere)!


I løbet af ugen komme de unge rundt i de forskellige hjørner af brandvæsenets arbejde: de skal lære førstehjælp, på røgdykkerbane, åbne og hugge biler op, sikre ulykkestedet, klare en bilbrand og mange andre faglige ting. Spænding og adrenalin er der altså masser af i løbet af ugen, og aktiviteterne kræver mod, vilje og kraft at gennemføre. Udover øvelserne bliver deltagerne samtidig bedømt på Brandvæsenets Brandkodeks: Hvordan forstår de instruktioner?; er de engagerede?; giver de ordentlig hånd?; parerer de ordrer?; arbejder sammen som et team?

Det er måske nok det konkrete brandslukningsarbejde, som lokker de unge til, men hele forløbet handler nærmest mest om at udvikle de unge personligt. For Torben er forløbet decideret socialisering og normopbygning samt ”en undskyldning for at snakke med de unge om deres problemer”. Når de har undervisning i at skære en bil op, bliver det også en samtale om det elendige gangster- og gadeliv, at man ikke må stjæle og at man skal huske sikkerhedssele, og når der er førstehjælpskursus bliver det til samtaler om sundhed og livsstil. Samtalerne er primære, aktiviteterne er sekundære.

Og når der er uro kan projektlederne trække enten det gule eller røde kort. Det er et sprog de unge kender, men det er yderst sjældent at projektlederne er tvunget til at bruge kortene, og aldrig det røde. De unge lærer at tage ansvar, de lærer orden – og når de gør det godt får de ros. ”Det har de aldrig prøvet før”, fortæller Torben.

 

X-faktor
Den sidste dag i forløbet er opvisningsdag. Med inspiration fra TV-formatet X-Factor står de unge på scenen og viser deres færdigheder frem for deres familier på tilskuerrækkerne. Lokalavisen er der til præmieroverrækkelserne. Det er den helt store dag for de unge og deres familier. Hver stiller sig frem og fortæller om forløbet i 30 sekunder. De fortæller om, hvad de har lært og hvad de har fået ud af det, hvad det bedste har været. Nogle er så nervøse at de bryder sammen, men når det er overstået tiljubles de i en grad, de aldrig før har prøvet.

I ugerne efter kurset kommer instruktøren ud i de skoleklasser, som deltagerne kommer fra og fortæller om, hvad de har lavet. Med sig medbringer han en mappe med et kursusbevis og flere hundrede billeder. Deltagerne hyldes og får lov til at bruge mappen til jobsamtaler, potentielle kursister lokkes til, og så får brandvæsenet delt information ud i områderne omkring deres arbejde. Og ikke bare til de lillebrødrene og deres familierne, men også til de mere barske og kriminelle storebrødre.

Hvor Brandvæsenet i år 2008 blev mødt med sten og chikane, når de kørte ind i Askerød bliver de nu mødt med high fives og ”hva’ så chef”. Og brandene? Brandkadetter 2670 startede som et lokal initiativ i Greve i år 2008. I dag er det et landsdækkende program med støtte fra TrygFonden.
Torben oplever selv at mange ankommer ”med knækket ryg og forlader kurset med rank”. Og så er der en sidegevinst man ikke må undervurdere, fortæller Torben: ”Du kommer ind i brandmandsfamilie og du bliver en del af brandmandsfamilien. Det, at være brandmand er sejt! Og så kan man også score damer på det”.