I slutningen af april 2014 deltog jeg i en workshop om at udvikle ideer til omdannelsen af to passager centralt i Cairo, Egypten. I løbet af fire dage skulle jeg sammen med et team på syv researche, udforme en designløsning, visualisere løsningen og præsentere den.

Workshoppen var centreret omkring to forskellige passager, hvor den jeg arbejdede med, hedder Philips Passage. Passagen indeholder butikker, cafeer og madkiosker og henvender sig til et ældre traditionelt publikum. Ideen var at vi arbejdede i to forskellige teams sat sammen på tværs af faglighed og nationalitet. Samlet set var vi i projektet omkring Philips Passage en dansk og en egyptisk kunstner, en dansk og en egyptisk arkitekt og tre studerende.

​

Baggrunden for workshoppen

Workshoppen var arrangeret af CLUSTER (Cairo Lab for Urban Studies, Training and Environmental Research), DEDI (Danish Egyptian Dialogue Institute) og CKU (Center for Kultur og Udvikling) med det formål, at udforske måder, hvorpå den private og den kreative sektor kan være driver for økonomisk og social udvikling i downtown Cairo og dermed være en alternativ ramme for byudvikling. Efter revolutionen har der været meget flydende grænser imellem offentlig og private rum i Egypten. Det offentlige rum er blevet til lidt af en jungle og CLUSTER har et ønske om at arbejde med den energi på en lidt mere organiseret måde og derved give det offentlige rum en mere tydelig form.

Konkurrenceelementet

Ideen var, at vi i teams skulle konkurrere med en anden gruppe. Vi blev i vores to teams enige om at slå os sammen, da vi mente at samarbejde ville være meget mere frugtbart for det endelige produkt. Vi kunne alle tilbyde forskellige kompetencer, som samlet set gav os en masse spændende ideer, plus at vi kunne nå bredere ud med flere hænder. Vi ville ikke udnytte ressourcerne optimalt ved at lave to forskellige sideløbende forslag – bare sprede energien.

​

Passagen

Problemstillingen var at passagen hovedsageligt henvendte sig til den ældre traditionelle generation, og at denne kundegruppen var dalende. Derfor ønskede de erhvervsdrivende at tiltrække en anden kundegruppe, men det var svært for dem.
De to mere turistrettede butikker, der lå i hver sin ende af passagen, dannede en prop, og det var ikke tydeligt, at det var en passage, hvor man kunne slentre igennem fra a-b.
Passagens hovedsalg var mad og drikke-varer. Der var en god dialog i mellem spisestederne og du kunne sagtens spise et sted, imens du drak teen fra nabo restauranten. Derudover var passagen rig på kontorartikler, elektronik og lysartikler.

​

Metoden

Det var et meget intensivt forløb. På tre dage skulle vi researche, skabe tillid og få konteksten ind under huden. CLUSTER havde lavet et baggrundsmateriale til workshoppen, men vi ønskede selv at danne os et overblik over stedets potentialer og udfordringer.
Vi lagde ud med at tage rundt og hilse på butiksejerne. Derefter delte vi os i tre grupper: en gruppe der interviewede butiksejere, en der interviewede kunder, og en gruppe der observerede fysikken og analyserede. Vi mødtes undervejs og delte vores erfaringer. Ved at være en samlet gruppe kunne vi komme længere ud i undersøgelse af stedet, vi fik talt med flere og fik flere input.  Efter vi havde fået et godt indblik i problemstillingen for passagen, tegnede der sig en idé, der senere udviklede sig til at blive vores koncept.
Da vi også ønskede en organisatorisk og social forandring  i passagen, som en øget dialog imellem forhandlerne, fik vi afholdt passagens første dialog møde, hvor passagens fremtid blev diskuteret.

​

Konceptet

Vi tog udgangspunkt i stedets ressourcer og forsøgte at opgradere disse. Hovedkonceptet var at tiltrække en ny kundekreds til det salg, der i forvejen var. Den nye kundekreds skulle bestå af personer, der køber kunstredskaber mm. Da der i forvejen blev handlet med kontorartikler, skulle der ikke mange nye varer til for, at butikkerne også ville kunne tiltrække for eksempel arkitekter, kunstnere og designere. Derudover skulle passagens fremtoning tiltrække dette publikum og afmystificere passagen. Dette skulle gøres via store gavlmalerier, mere belysning og et overblik over passagen og dens indhold, via et kort.
På organisationsfronten ønskede vi at butiksejerne havde en dialog omkring fælles forbedringer af passagen. På trods af, at de alle havde en relation til hinanden, var der aldrig nogen der havde forsøgt at få de to butikker, der dannede prop i de to ender, til at forstå hvad dette betød for de andre forhandlere.

​

CLUSTER har midler til at implementere det udvalg af vores forslag, som de ønsker at gå videre med og som interessenterne ønsker. Vi gjorde en del for at have butiksejerne med i processen, men de ejer ikke bygningerne. Derfor skal ejendomsejerne også være med på ideerne. Noget af det vigtigste var, at vi fik sat nogle tanker i gang hos de erhvervsdrivende, omkring at de skal stå sammen for at forbedre deres fælles passage og dermed deres egens butiks overlevelse.