Strategy / Proposal for the reuse of Gethsemane Church and Litauens Plads square in Copenhagen. Konkurrenceforslag om Gethsemane Kirken og Litauens Plads.

​

With Gottlieb Paludan Architects and Kragh & Berglund Landscape Architects and Urban Designers, and Emil Krøyer. Won a purchase.

 

Tendenser i globaliserede byer verden over

Byplanlæggere har identificeret en række tendenser i verdens globaliserede byer. Som et led i “det individuelle projekt”, liberaliseringen af markederne og globaliseringens samlede kraft bliver byerne mere og mere lig hinanden. Angsten og sikkerhedsaspektet fylder mere og mere ligesom internettet og teknologien gør det når vi planlægger og former byer.
Vi ser i stigende grad byer der på godt og ondt, af nød eller ønske er præget af overvågning, hyperrealitet, masterplaner, markedskoncentrationer og internationale sammenhænge f.eks. via butikker og love.

​

Omkring Litauens Plads er det ikke anderledes. Men alligevel. For Vesterbro er, som så mange små lommer i verdens store byer, en bydel hvor nærhed og “det lokale” spiller en stor rolle for dens sammenhængs- og tiltrækningskraft. Det er her hvor forskelligheder lever side om side i respekt og fordragelighed. Og det er symptomatisk for Vesterbro at bydelen ikke har det samme fokus på andre kulturers adfærd som problemer. Sidegaden/Settlementet med Erik Clausens og hans søns facademaleri, helsekosten, Hva’ Så og Café Sonja og alt det andet anderledes gode, vidner om en bydel, der går i en mere “nærværende” retning. Vesterbro er i høj grad præget af ikke-kæde butikker, hvor vi kan møde initiativtageren bag disken.

 

Når vi kigger på og mærker Vesterbro ser vi et ønske og arbejde for at bevare eller “vande” idéer som fællesskab, åbenhed, tolerance, kærlighed, nærvær, kroppens tilstedeværelse og det gode naboskab.
Det er på denne baggrund at vi har lavet vores program for Gethsemane Kirke og Litauens Plads.

 

Hvordan bliver bykirken “hver mands hus”?

Gethsemane Kirke er et kristent hus og vores kulturarv og værdier er dybest set kristne. På Vesterbro findes imidlertid en blandet befolkning med alle mulige indfaldsvinkler til livet. Det er en stor udfordring at gøre et kristent kirkerum relevant for dem alle.

 

Vi tror på at Vesterbro selv rummer svaret. Det fælles grundlag vi foreslår er Fællesskab – Åbenhed – Tolerance – Kærlighed.
Disse værdier er kristne, men er til stede i stort omfang hos borgerne i Gethsemane sogn. Med disse værdier som det fælles grundlag for den nye bykirke kan det blive et offentligt rum som et fællesskabsrum.

 

Intentionen

Med udgangspunkt i de fælles værdier som er projektets grundlag, indlægger vi følgende indhold i bykirken – 3 inde og 1 ude:
Inde: Måltidets rum, Værkstedet og Atelieret.
Ude: Samvær og bevægelse i det fri.

​

Måltidets rum

I dag skal vi lave mad til 23 af vores naboer. Sammen med familien Hansson. Vores Lise er 4 år ligesom deres Telma. Og så lavede de mad i legekøkkenet imens vi lavede “Arnes Bergslagstorsk” på svensk. Resten af måneden laver de andre mad til os 3 gange om ugen. Hvem kan sige nej til det!

​

Måltidet, og samværet omkring det, rummer alle mulige aspekter af fællesskab, åbenhed, tolerance og kærlighed. Vores idé går ud på at udfolde alle mulige aspekter af måltidet med samvær:

– Spis-sammen ordning
– Etniske middage – mad lavet af din nabo
– Nye tendenser – Kernesund mad, børns ernæring, etc. Lær at lave den sammen med din nabo
– Madoplevelser – blinderestaurant, til selskab i total mørke, sanserne og kroppen tager over

 

Hovedaktiviteten er at lade bykirken rumme en spis-sammen-ordning, som allerede findes på forskellige måder i byen. Princippet er at folk melder sig til at lave mad til en større gruppe f.eks. én gang om måneden imod at få mad serveret f.eks. 3 gange om ugen. Du får med andre ord væsentligt mere end du giver, det er attraktionen. Det tager udgangspunkt i behovet for aflastning i dagligdagen kombineret med socialt samvær og fællesskab. Du spiser med din nabo og udvider på den måde dit netværk. Det er især noget som børnefamilierne ønsker sig, så derfor er der selvfølgelig faciliteter til at børnene får en god og hyggelig leg med nabobørnene.

 

Værkstedet

Jeg skal have repareret mit spisebord. Dér står ham fra nr. 3 og laver dukkehus med sin datter. Det tager flere eftermiddage. Og så er vi i snak. Han hedder Hans og datteren Louise, og jeg lånte deres stiksav til at runde hjørnerne. For det havde Almin gjort på sit sofabord, og det så godt ud.
Her er basisfaciliteter til lidt af hvert af dét, som et hjem og et liv kræver. Her tager vi vores projekter hen og bruger hinanden til at løse opgaverne.

 

Atelieret

Børnehaven har mal-din-omkreds på mega stort papir. Arne laver sin første skulptur. Alhassane står og nørkler med noget, jeg spørger ham hvad det er. Det er første gang jeg snakker med en muslim. Han kan blande alle farver med stor præcision. Børnene skal bruge hudfarvet maling og Alhassane beder mig hjælpe med at lave en ordentlig portion.

Børneinstitutionerne kan sagtens bruge satellitlokaler, kvadratmeter og plads for alternative udfoldelsesmuligheder. Bydelens kreative kan udfolde sig her og få inspiration fra andre der forsøger sig ud i det kunstneriske.

 

Konklusion

Idéen er at udvide hjemmet med det offentlige rum, men i den helt unikke form, bykirken kan tilbyde. Måltidet, værkstedet og atelieret kan være katalysator for mødet mellem folk fra lokalområdet. De gode samtaler med dem fra nr. 3 og børnenes leg med de “farlige drenge” fra de røde baner er i virkeligheden vigtigere end at få serveret ny, spændende mad 3 gange om ugen. Naboens viden om stiksaven er vigtigere end hvad jeg skal bruge den til. Og det er vigtigere, at inspirationen til skulpturen kommer fra en “hvid” fremfor bogen om Verdens vigtigste skulpturer.

 

De lokales behov – de lokales synspunkter

Vi har stukket en lillefinger ned i lokalområdet og talt med forskellige mennesker og institutioner – Vi har her nævnt et par af citaterne. Men dette bør gøres mere tilbundsgående. Pladslauget er et oplagt udgangspunkt – de mange institutioner og selvfølgelig også beboerne.
De lokale skal inddrages i de specifikke faciliteter, funktioner og aktiviteter for at sikre ejerskab. Aktiviteterne skal bygges op af behov og ikke trends.

​

Den Kirkelige helhed i lokalområdet Vesterbro

De ni forskellige kirkebygninger på Vesterbro forbindes ganske enkelt sammen med en ny fællesnævner; måltidet. Hermed er det målet at kirkens rum, uanset placering i byen, genfortolker kontakten mellem folk og kirke – og mellem kirke og byrum. Så mødet og fællesskabet omkring maden bliver både symbolsk og helt konkret den nye langsigtede fælleskirkestruktur i bydelen.

 

Hertil indskydes et nyt og vigtigt arkitektonisk lag; det lokale lag. Meningen er, at dette lag skal kunne fungere som koblingen til det nære lokalområde. For på den måde at etablere et originalt tilhørsforhold for bydelens borgere og brugere til den enkle kirke. Som vi har illustreret med løsningen til Gethsemane Kirke og pladsen, ville det kræve et nøjere kendskab til det enkle område og dets behov, før man ville kunne udpege en eller flere specifikke aktiviteter der kunne finde sted i andre bykirker. Men 7 foreløbige forslag kunne f.eks. være:

1. Bevægelse og sundhed, Gethsemane Kirke
2. Værksted, atelier og galleri
3. Byhave, vinterhave og Gartneri
4. Butik og marked
5. Musik og Teater
6. Bibliotek, undervisning og læring
7. Vandkulturhuset og Kurbadet

 

Så målet er “både-og kirker”, hvor kirken bliver brugt til gudstjenester og kirkelige handlinger og til meget lokalt betinget aktiviteter og formål. Det gamle kirkerum og dets historiske fællesskab kommer på den måde til sin ret i en foranderlig og dynamisk bydel uden at miste sin værdi.

 

Den sorte plads – Det lokale lag

Vores fokus på pladsen er forholdsvist enkelt: at skabe en samlende asfaltflade, hvor tilknytningen til de nære oplevelser for lokalområdets beboere skal dyrkes helt ud til facaden, for at sikre en daglig strøm af liv og mangfoldighed. Et åbent og transparent flow på pladsen, i kirken og dets omgivelser skal understøtte fællesskab, nærhed og synergi mellem imennesker.

 

Et nyt kulturelt omdrejningspunkt som kan indeholde en unik mangfoldighed af oplevelser, aktiviteter, mennesker, læring og vækstlag hvor tilstedeværelse, sundhed og bevægelse er i centrum. Som et klassisk byrum er det veldefineret og fremstår som en stor, horisontal flade for multifunktionel brug.

 

Gennem en kombination af belægning og belysning skabes en enkel, vandret kulisse for utallige aktiviteter og mangfoldig brug, lige fra det daglige liv mellem diagonal trafik, markedsplads, udeservering og frugtboder til særlige begivenheder, julemarked, madsmagning eller eksempelvis startområde for Copenhagen Marathon.

Vores mål er således at skabe et inspirerende og varierende ude- og indemiljø, der kan stimulere den enkelte brugers behov i både aktive, passive og rekreative sammenhænge.

 

De grønne øer _ Pausen

Som en spirende grøn plante der bryder gennem en asfaltflade, rejser et kuperet landskab sig ubekymret op fra den sorte asfalt som et selvstændigt topografisk lag. De grønne Øer er familievenlige og afslappede i deres bearbejdning, hvor eksisterence og nye træer og bakker skaber rammerne for småbørns leg og uformel kommunikation i et bølget grønt formsprog.

De grønne øer er tænkt som pauser i kampen, steder hvor man kan sidde i græsset med sin picnickurv mens børnene leger eller man sidder på kanten og følger med i livet på gaden og pladsen. Et spændende og anderledes socialt opholdsrum, der både stimulerer i diversitet og variation af beplantning og terræn og giver en sanselig og personlig oplevelse.
Det er hensigten med øerne at bidrage med nytænkning og refleksioner over, hvordan nye grønne kommunikationslandskaber og rum kan bidrage med formationer, der resulterer i aktive lokale dialoger til at vitalisere stederne.

 

Den hvide kant – Overgangen

De forskellige funktionaliteter skal afpasses hinanden på en måde, så aktiviteter understøtter hinanden og skaber et sammenhængende fællesskab på pladsen såvel som i kirken og dens nære udearealer. Dér spiller de kridhvide betonkanter og overgangen imellem rummene en afgørende rolle.

Det er på kanten man sidder med det grønne i ryggen og nyder solen og det er ved den hvide kant, man oplever mellemrummet mellem den “hårde” aktivitetsflade og det “bløde” landskab. Kanten er belyst nedefra med indirekte lys og kommer således til at markere sig klart i mørkere tider.

Netværket _ multifunktion

Over hele pladsen er udlagt et gridnet af muligheder for “plug-in søm” af forskellige funktioner. Dels er det gjort for at minimere visuel støj i byrummet og dels for at give pladsens brugere maksimal fleksibilitet. Heri kan man logge sig på med markedsboder, funktionslysmaster, legeredskaber etc. Det er kun fantasien der sætter grænsen.

Det er idéen med gridnettet at det skal kunne tilbyde afvekslende lege- og opholdsmuligheder for alle aldersgrupper og begge køn. Både til de stille, aflappende aktiviteter og til de vilde, energiske udfoldelser, hvormed den daglige udvikling kan stimuleres både motorisk, fysisk og lokalt.
De centrale nøgleord er læring, fantasi, foranderlighed, dynamik, bevægelighed, proces og brugerdialog – alle sammen komponenter, der kan skabe et helt originalt tilhørsforhold til kirken, pladsen og dens nye funktioner.

 

Parkering

Idéen er 2 timers parkering i dagstimerne med af- og pålæsning. Og om aftenen er der fuld parering for beboere ved pladsen. Parkeringen foregår på vejen som i dag, men er begrænset til parallelparkering ud imod pladsen. For at fremtidssikre pladsen foreslås det i fremtiden at etablere en parkeringskælder under pladsen.

 

Kirken

Bibelen rummer flere fortællinger om måltider. Jesus bespiste mængden med et enkelt brød og en eneste fisk. Jesu sidste aften med disciplene var et måltid, som symbosk gentages ved højmessen, når menigheden deler vin og oblater.

De kirkelige handlinger i Folkekirken følges næsten alle af måltider under en eller anden form: Fra søndagsgudstjenestens kirkekaffe over kirkens egentlige bespisning af kirkegængerne til højtider som dåb, bryllup, konfirmation og begravelse, hvor store måltider er uomgængelige.

At finde en anden anvendelse for en kirke, som utraditionelt og dog respektfuldt kan supplere den gængse, og som kan glæde, gavne og samle mennesker, er derfor ikke så vanskeligt som man kunne tro.

 

Idé

Gethsemane kirke bliver fremover et spisested og et madsted, hvor måltidet, madlavningen og det fællesskab, begge dele skaber, er et dagligt tilbud til menigheden og alle kvarterets beboere. Madlavning og spisning under enhver form er aktiviteter, som naturligt fører til fællesskab.

Bygningsbeskrivelse

​

Kirkens facade mod pladsen ændres ved at trappen og hoveddøren fjernes. Pladsen udgraves, så den skråner ned mod krypten. Under den eksisterende rødstensfacade fremstår indgangen til krypten som én lang glasfacade. Den gamle kirkedør erstattes af et stort glasparti. Fra Litauens Plads er der adgang til den smalle, sydvendte gård. Her fører en bred trappe op til det sydlige kirkeskib, og nye glasdøre giver adgang til kirkerummet.

Kirkens traditionelle akse brydes, dén der rækker fra pladsen op ad hovedtrappen, gennem våbenhus og skib frem til alteret. Indgangen til kirkeskibet sker nu gennem sydfacaden. Mod øst er koret også fremover

det sakrale centrum. Mod vest forsvinder det gamle våbenhus og hoveddøren erstattes af en stor rude, som sikrer en stærk visuel kontakt mod pladsen.

Det nordre sideskib anvendes til køkkener, såvel i stueetagen som på pulpituret, og der afskærmes med glas og lyse paneler af egetræsfiner, så der er indblik til madlavningen uden støj og gener.

Bespisningen foregår i kirkeskibet ved langborde, under orgelpulpituret hvor våbenhuset lå og i det søndre sideskib ved mindre borde, der nyder godt af lyset fra syd. På trappetrinene mod gårdhaven kan man sidde med kaffekoppen når vejret tillader det.

​

På pulpituret er der små køkkener med nord, bortset fra at kororglet bevares på sin nuværende placering. Orglet ved vestgavlen fjernes derimod, og der indrettes et stort køkken på stedet. Her kan de nærliggende skoler og institutioner eksperimentere med madlavning og der er plads til at gæstekokke eller professionelle vejledere kan samle en større kreds. I madlaboratoriet kan der opstilles udstyr til brygning, presning af most, rygning, madlavning over ild osv.

​

Tårnets nederste etage anvendes til leverance af madvarer, som herfra føres direkte ind i køkkenet i det nordre sideskib. Tårnets næste to etager ombygges til et bibliotek med reoler lands alle vægge i et dobbelthøjt rum. Det kulinariske bibliotek har adgang fra pulpituretagen, hvor køkkenerne blandt andet bruges til undervisning og i samspil mellem professionelle kokke og almindelige brugere.

​

Krypten ombygges således at toiletterne anbringes under den nye trappe ved sydfacaden. Den smalle gård langs kryptens nordside udgraves og vinduerne øges i højden, så mest muligt lys slipper ind i rummet. Velvalgt beplantning og et flimrende vandspejl sender grønt lys og reflekser ind i rummet. Krypten har mange anvendelser: værksted, atelier, samlingssted til rytmik og bevægelse.

Under koret ombygges kælderen til at rumme bad, omklædning og personalerum for køkkenpersonalet, med daglysindfald fra den indre gård.

Kirken rummer to funktioner i samme rum – en egentlig sakral og en verdslig, som lever side om side. Det sakrale koncentreres i koret, som også fremover ligger fire trin over skibet. Prædikestolen og korets balustrade fjernes og trappen op fra skibet udskiftes. I koret fjernes maleri, alter og knæfald, så koret følger ændringerne i kirkerummet i øvrigt. Nyt, kirkeligt inventar skal udformes, så der fortsat er mulighed for at holde et dåbsfad, knæle ved vielse og nadver og påkaste jord.

 

Kom med indenfor!

Litauens Plads er en dejlig blanding af by og land. her er asfalt og boldbaner, men ind imellem også grønne øer med store træer. Der sidder nogen på den hvide, lysende kant og snakker, mens deres kammerater kører på cykel rundt og rundt om øen. Om dagen leger børnene, at asfalten er vandet og øerne er land. De biler, der sniger sig over pladsen, må så være piratskibe.

​

Mens øerne buler op, er der også en slugt, der fører ned. Det er henne foran Gethsemane kirke, hvor pladsen bliver til en slynget trappe, en slags amfiteater, der folder sig ned mod glasdørene til kirkens krypt. Nede i krypten er der lys – i aften bliver der undervist, kan man se – og bag den store rude oppe på kirkens vestfacade sidder folk bænket i det høje, hvide rum.

​

Op ad gavlen på nabohuset vokser der grønne planter – krydderurter, som dufter i halvmørket – og inde i gården rasler træernes blade i aftenbrisen. På trappetrinene står der lygter, og længst henne sidder nogle mennesker og snakker i lyset, der strømmer ud fra kirkesalen.

​

Når glasdørene går op, slår lyden af snak, latter og klirrende bestik én i møde. Rummet er højt og gyldent belyst, folk sidder ved bordenen eller henter mad ved skranken. Ude i køkkenet er der aktivitet. I aften er der besøg af en gæstkok, der laver dagens ret, en børnemenu og en usædvanlig specialitet, som det viser sig at alle vil smage. Her dufter godt – det er vist noget med lam i aften!

​

Oppe på pulpituret var der en gruppe mennesker fra en nærliggende beboerforening der lavede mad sammen inden deres årlige møde. På opslagstavlen hænger et print fra Gethsemanes hjemmeside hvor der står, at det sore køkken på pulpituret bliver brugt hele lørdagen til at vise, hvordan man koger fond og laver sauce – det tager en evindelighed og det er netop det fascinerende.

​

Ude i tårnet er der stille i det kulinariske bibliotek, hvor et par mennesker sidder og studerer kogebøger i stilhed. Fra de små tårnvinduer kan man se ned over Litauens Plads, hvor de store træer på de grønne øer ligner kæmpe parasoller. Der er nogen på vej hen over pladsen. De skal nok ind og have en bid mad….

​

Tilgængelighed

Den eksisterende elevator ombygges til at betjene også også koret og pulpituret, således at der er adgang for kørestolsbrugere til alle dele af kirken, pånær de øverste etager af tårnet. Toilet beregnet på bevægelseshæmmede indrettes i krypten i direkte tilknytning til elevatoren.

Sognekirkerne på Vesterbro

​

Princippet om at lade krypten gå i ét med pladsen, mens kirkerummets akse brydes, kan tages i anvendelse i mange danske bykirker. Den forenede anvendelse som kirke og spisested har også almen gyldighed. Imidlertid er der ikke behov for at bringe det samme princip i anvendelse mere end ét sted i hver af Københavns bydele – allerhøjest. Sammenknytningen af kirkebygningerne i Vesterbro bykirke sker således ikke rent fysisk ved den nye brug af Gethsemane kirke.

​

Gethsemane kirke vil imidlertid kunne spille en rolle for alle Vesterbros menigheder ved at fungere som samlingssted ved mange af de lejligheder, hvor bespisning følger efter en kirkelig handling eller hvor sognebørnene finder, at kirkerummet – frem for de andre tilbud, bydelen rummer – er den rette ramme om et måltid. I de øvrige kirker er der dermed funktioner, man ikke behøver at prioritere så højt, mhvormed der frigøres tid og rkæfter til andre opgaver, samtidig med, at man samtidig kan gøre brug af et langt mere målrettet tilbud.

​

Materialer og farver

Kirkeskibet domineres idag af hvidkalkede vægge og hvælv samt mørkt inventar og bygningsdele af træ. Det hvide rum er i dette forslag bevaret som et stærkt og karateristisk træk, yderligere løftet af de gennemsigtige glasværn på pulpiturerne, mens det mørke træ erstattes af eg i form af gulvplanker, egetræsinventar og finere overflade.

​

Korets gulv af grå kalksten bevares, stenene i kirkeskibet genanvendes i det ombyggede våbenhus. Trappen i gårdhaven udføres med trætrin i samme retning som kirkerummets gulvplanker. Dermed sammenbindes ude og inde.

​

Akustik og belysning

Kirkerummets nuværende akustik anerkendes som meget fin. Det sammensatte rum med hoved- og kirkeskibe, hvælvinger og detaljeret inventar giver en god lydspredning og en lang efterklangstid. Den karakteristiske kirke-akustik søges ikke ændret væsentligt i dette konkurrenceforslag, men alle bygningsmæssige ændringer skal vurderes i samarbejde med en akustiker.

Kirkerummets belysning skal kunne variere fra dagslys, som der er rigeligt af, over et kraftigt belyst, højt og pompøst rum til svag, gylden belysning, hvor særlige hjørner og afkroge under pulpiturerne pointeres. Koret belysning skal kunne varieres så det passer til brugen, så f.eks. en kirkelig handling med blog en håndful mennesker opleves som samlet og intim. Belysningsprincippernes fastlægges og projekteres i samarbejde med en professionel belysningsrådgiver.

​

Teknik/

Den nye køkkenfunktion i nordre kirkeskib fordrer ret væsentlige tekniske installationer i form af el, vand og ventilation. Det vurderes dog at loftshøjder, rumfanget af loftsrummet og de fysiske forhold i øvrigt giver gode muligheder for af afvikle installationerne praktisk og æstetisk. Projektet er karakteriseret ved store, nye åbninger i murværket: Dørpartierne fra søndre sideskib til gårdhaven, det store vindue, der erstatter hoveddøren i vestgavlen og det nye indgangsparti til krypten. I alle tre tilfælde er der dog tale om sædvanlige indgreb uden tekniske vanskeligheder.

 

Økonomi

Have– og anlægsarbejde indenfor kirkens matrikel – ca. 2 mio
Facadeændringer – ca. 2 mio
Bygningsændringer i kirkerummet – ca. 4 mio
Bygningsændringer i krypt – ca. 4 mio
Bygningsændringer i tårn – ca. 1 mio
Bygnings- og inventararbejder i kor – ca. 1 mio
Ændret elevator incl. bygningsarbejder – ca. 2 mio
Køkkener – ca. 3 mio
Inventar – ca. 2 mio
Rådgivningshonorar – ca. 6 mio

I alt – 30 mio