Nya Rosenlundsbadet - foranalyse og ny strategi
For Jönköping Kommune, kurateret af ArtPlatform AB
Team: Kenneth Balfelt og socialantropolog Hanna Lockner (SE)
2022-24
Victor, elitesvømmer. Foto af Kenneth Balfelt
I planerne om at opføre et nyt svømmeland til erstatning for det eksisterende Rosenlundsbadet i Jönköping Kommune hyrede de os til at lave en foranalyse af forhold som de kommende kunstudsmykninger og arkitekturen kan stå på.
Kenneth Balfelt Team fik opgaven med at lave en foranalyse og strategi for kunst og arkitektur.
I 2022 gennemførte vi interviews og observationer for at indsamle behov og indsigter som inputs til kunsten og arkitekturen i det nye Rosenlundsbad som åbner i 2029. Vi gennemførte interviews, gruppediskussioner, møder og analyse både med forskellige grupper, både på det eksisterende Rosenlundsbadet og gennem besøg på skoler og andre organisationer i kommunen.
I alt har 116 personer kommet med uvurderlige deres tanker og behov som inputs til udformningen af den foreslåede strategi for Det Nye Rosenlundsbad. Den blev præsenteret i en 76-siders rapport og igennem en udstilling på stadsbiblioteket, i pressen, i en intern workshop og to borgerrettede workshops.
Kenneth Balfelt arbejdede hårdt på at skabe en dialog om samtidskunstens rolle og processer i forbindelse med opførelsen af kommunens nye badehus. I en proces, der har været præget af meninger og forskellige viljer og ambitioner, skabte Kenneth rum for dialoger og samtaler, der ikke bare udfordrede forestillingen om, hvad samtidskunstens rolle kan være, men også om, hvordan vi som bygherrer skal udfordre og tilpasse vores metoder for at skabe muligheder i begrænsninger og for at give samtidskunsten en plads i samfundsudviklingen.
Filip Zezovski Lind, kultur och bibliotekschef
Den nye strategi
Mange borgere kritiserede kommunen for ikke at ville genopføre eventyrbadet, dvs. bølger, strøm, vandrutchebane og legefaciliteter, og relax-afdelingen. På baggrund af analysen foreslog vi strategien “Leg uden bølger”, hvor nye aktiviteter erstatter de gamle fysiske faciliteter. Igangsætning af lege, aktiviteter og events af personalet, som fx konkurrencer på oppustlige redskaber eller tema-relax-events.
Derudover dekonstruerede vi badehusdesign. I mange år har man bygget industrilignende ikke-menneskevenlige bygninger af stål, sten, fliser og glas, hvor vi går ind halvnøgne på bare tær og møder en masse mennesker vi ikke kender. Frivilligt! Men hvorfor det? Pga. vand. Vi drages af dette naturelement og er villige til at sætte os selv i en sårbar situation for at komme i vandet. Derfor foreslog vi at genopdage svømmeland som en naturoplevelse og lade formgivning, materialer, kunst og arkitektur være præget af naturen.