Gandhi+ Festival

2007

Vanløse Kulturcenter

Dansk tekst 

Gandhi+ Festival
Events, workshops, seminars, lectures, concert, peace meditation

Vanløse Cultural Centre
January 19 – March 2, 2007

The project examines how the thinking of Gandhi may be used today, and takes its point of departure from Gandhi’s activist strategies and how by way of strongly symbolic actions he was able to bring about radical sociopolitical changes.

These strategies are to some extend the same which I try to use in my artistic practice – to use art to make concrete proposals and create symbolic-realistic models that via an artistic visual frame of reference may contribute to a sociopolitical situation or problem. In this way the festival is a kind of material research, as when a sculptor tries to explore new material in a sculpture. The strategies that Gandhi applied about for example nonviolence, conflict resolution and respect for “the other” can be used e.g. in the decoration / interior design of a new drop-in-centre for drug users on Vesterbro, which I have been invited to do.

 

The festival consists of part exhibition, an urban poster, and part a series of events. The exhibition is an experiment in how a “meeting room for development of Gandhi actions” might look. What settings and visuality can affect the possibility of, for example, nonviolent communication? It is in this room where the events will take place.

The events are a series of seminars, workshops, a concert, peace meditation and lectures with discussion. Such as Hervie Syan, an Indian/English composer-pianist who translates Gandhi’s philosophy of nonviolence into artistic form; Else Hammerich discussing everyday conflict resolution; peace meditation by Brahma Kumaris, performed simultaneously by 250,000 people in 70 countries.

 

Read more about Gandhi

About the exhibition

Invitation text (in Danish):

Vanløse Kulturhus / Vanløse Cultural Center
19. Januar – 2. marts 2007

Gandhi i dag

 

For et år siden genså jeg Richard Attenborroughs film om Gandhi. Her slog det mig i hvor høj grad Gandhi var en handlingens mand og aktivist. Han formåede med sine aktioner at komme en fantastisk præcis analyse af en given problematik og pege på dens løsning – en løsning som tit skulle findes i folks hjerte og etik.

 

Han benyttede i høj grad civil ulydighed. F.eks. da han gik sin berømte Saltmarch, hvor han gik 387 km på 24 dage ud til havet. Her tog han en håndfuld vand op og lod vandet fordampe – og dermed havde han forbrudt sig imod englændernes saltmonopol. Den civil ulydighedsaktion som blev fulgt af hele nationen og verdenspressen gav mange andre indere mod til det samme og dermed smuldrede kolonimagtens jerngreb om det vigtige næringsmiddel.

På et andet tidspunkt fik han illustreret ideen bag ikkevold. I en protest imod nogle uretfærdigheder på en fabrik stille Gandhi og hans folk sig op i rækker og gik frem mod politiet, der havde afspærret fabrikken. Hvert hold der kom frem blev brutalt nedslået af politiets stokke. De blev taget væk og en nyt hold fast besluttede aktivister gik frem – uden at gøre den mindste modstand. Modstanden lå i at vise deres overordentlige modige beslutsomhed. De var på ingen måde passive. Samtidig, og vigtigst af alt, blev det klart illustreret hvilken ondskab den engelske overmagt besad. Dem der slog og dem der havde givet ordre til det, må have følt sig meget utilpasse over situationen. Modsat de politifolk, der går til angreb på brostenskastende ungdomshus-folk!

Martin Luther King, den amerikanske frihedskæmper, udtrykte sin inspiration fra Gandhi således: Hvad der var nyt ved Gandhi var, at han byggede en revolution på håb og kærlighed, håb og ikkevold. Omkring 30 år senere blev Nelson Mandela inspireret af Gandhi og foreslog efter sin lange fængsling, at det sydafrikanske folk skulle fortælle sandheden om apartheid og dets uhyrlige vold og derpå tilgive hinanden.

Men hvad skylder vi egentlig Mahatma Gandhi, og hvad kan vi bruge hans tanker og strategier til i dag?

Udstillingen er lagt an som en festival med forskellige events, der involverer publikum. Jeg er fascineret af Gandhi og resultatet er en fri kunstnerisk bearbejdning af emnet. Som billedkunstneren beskæftiger jeg mig med socialpolitiske emner. Jeg har bl.a. indrettet et fixerumsprojekt for stofmisbrugere, et herberg for hjemløse og produceret et TV program om hjemløse. 

 

Berømte citater

En nations storhed og moralske udvikling kan måles ved den måde, hvorpå den behandler sine dyr.

Selv det smukkeste stof besidder ingen skønhed, hvis det har medført fattigdom og hunger.

Øje for øje ender med at gøre hele verden blind

De kan torturere min krop, knuse mine knogler, ja selv dræbe mig. Så har de min døde krop – IKKE min underkastelse.

Den eneste tyran, jeg vil acceptere i den verden, er den stille stemme indeni.

Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.

En ting, der bliver opnået med vold, kan man kun beholde med vold.

Jeg er beredt på at dø, men der er ingen sag, som jeg er beredt på at dræbe for.

Tak til Billedkunstudvalget i Københavns Kommune for økonomisk støtte.